Boganmeldelser

  Klip fra avisomtaler:

“Dette personlige drama lykkes det hende at levendegøre med en ofte forbløffende overlegenhed”. Jens Kistrup, Berlingske Tidende

“Der er masser af dramatik i denne historie om en mand, der finder et ståsted i et andet land … Spændende og velfortalt med en fin indlevelse i oplevelsen af at være lukket inde i afasien.” May Schack, Politiken

“Birgit Pouplier udbygger virtuost situationer, vi alle kender … en nyskabelse, når det gælder om at få hold på både fortid og nutid i en roman – virker meget stærkt. Vidtspændende og fascinerende.” Eva Hein, B.T.

_______________________________________________________________________________

Den Sorte Rose / Anmeldelse i fagbladet “Sygeplejersken”,  2000

”Den sorte rose” er en barsk beskrivelse af uvidenheden om apopleksi og hospitalsforholdene for sindslidende i forrige århundrede, som udmærker sig ved en indgående skildring af apopleksiramtes oplevelser og reaktioner.

Birgit Pouplier har skrevet sin tipoldefars historie som en kærlighedsroman, der smukt understreger de nære pårørendes betydning.

Fritz Brincker, født 1798, var en begavet og fremsynet smed, en dynamisk leder af en fabrik i Vejle.
I en alder af 68 år har han stadig nye planer for sin virksomhed. Det bliver et hårdt slag for ham, da han bliver klar over, at hans sønner ikke vil følge ham i hans fremtidsplaner. Han bliver stærkt ophidset og rammes samme aften af en svær apopleksi.

Fritz befinder sig længe i en tilstand, hvor erindringer fletter sig ind i den virkelighed af afmagt, han er vågnet op til. Som i en film flashes elegant mellem fortid og nutid, så man holdes fast i den stærke mand, der nu er halvsidigt lammet og afatisk…()..
Romanen fremstår som en realistisk skildring af et apopleksiforløb, som professionelle og pårørende kan lære af.

Et betydeligt skønlitterært værk om apopleksi.

Nete Hornnes, sygeplejerske, 14. januar 2000

_______________________________________________________________________________
Den Sorte Rose / Anmeldelse på “Litteratursiden” 1999 

Denne roman har alt – stærk kærlighed – glæde – sorg – indvandrerens problemer med den nye verden og den fremmede kultur

Da Birgit Pouplier i 1996 debuterede som romanforfatter med bogen “Lisinka” blev jeg bare så vild med romanen om den dansk-polske malerinde Elisabeth Jerichau Baumann. Det var en af den slags bøger, som virkelig lå og brændte for at blive læst. Og jeg har endda læst den 2 gange. Derfor var udgivelsen af “Den sorte rose” noget jeg ventede på med længsel – og Pouplier har ikke skuffet mig. Også denne gang har hun taget en historie fra det virkelige liv og skrevet den i romanform. Det er hendes egne tipoldeforældre, som hun skildrer på en fabelagtig indlevende facon.

Hovedpersonen er den tyske driftige smed Fritz Brincker, som udvandrer fra Tyskland sammen med sin dejlige kone Juliane Hun er udstødt af sin familie p.g.a. af sit ægteskab med smeden. De 2 er udvandret som sagt fra Tyskland til Vejleegnen i 1842, hvor vi møder Fritz Brincker, som er en holden og fremsynet mand og ejer af Haraldskjær Fabrik i Grejsdalen – det senere Grejsdal Hammerværk, som blev kaldt et lille kongerige i Grejsdalen og som forblev i familiens eje i 3 generationer frem til 1967.

I en diskussion med de voksne sønner om fremtiden for Haraldskjær får Fritz..et slagtilfælde, som gør Fritz Brincker lam, og han mister talens brug. Det er netop her med det samme, at Pouplier fanger sin læsere i sit net – hun skriver med en fantastisk indlevelse og viden – bekrivelsen af hvordan Fritz Brincker har det – det er bare så godt -man føler med ham – han hører, men kan ikke udtrykke sig hverken verbalt eller skriftligt – det gør bare så ondt helt ind i sjælen. Han bliver sendt på “Dåreanstalten” – et ophold som er ganske forfærdeligt – man kommer til at tænke på Amalie Skrams “Professor Hieronimus, -men senere får hans viljestærke datter Caroline ham i gang med en genoptræning, som er en succes.

Jeg vil sige at denne roman har alt – stærk kærlighed – glæde – sorg – indvandrerens problemer med den nye verden og den fremmede kultur . Det er en roman, som jeg nok vil sige har det potentiale der skal til for at blive årets roman. Rosinante, 1999 – 253 sider

Andreas Kommode – 30. november 1999

Se boganmeldelsen på Litteratursiden

____________________________________________________________________________________